Der er ikke mange byggetekniske begrundelser for at pudse en indvendig mur op. Der kan dog ses murværk, hvor enten stenene eller fugerne er beskadiget, fordi man har boret eller slået søm i. Derudover kan væggen være ujævnt muret op.
Det vil derfor oftest være af kosmetiske årsager, at man vælger at pudse en indvendig mur op.
Hvilke mure kan pudses?
De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de hånd- eller blødstrøgne sten. I nogle tilfælde kan det være et problem at få pudsen til at hæfte på nye sten, der er maskinstrøgne, da de har en meget glat og hård overflade.
Det er også muligt at pudse beton- og gasbetonmure, hvis de ikke er overfladebehandlet, men fokus i denne artikel er på mursten/teglsten.
Hvilke mure kan pudses?
De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de hånd- eller blødstrøgne sten. I nogle tilfælde kan det være et problem at få pudsen til at hæfte på nye sten, der er maskinstrøgne, da de har en meget glat og hård overflade.
Det er også muligt at pudse beton- og gasbetonmure, hvis de ikke er overfladebehandlet, men de fleste vælger dog at pudse murværk af mursten.
Fordele og ulemper ved at pudse de indvendige vægge
Fordele:
- Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med kalk eller filt og maling.
- Rummet lysnes, og væggen bliver mere ensartet og får dermed et mere roligt udtryk.
- Det kan være nemmere at reparere en pudset overflade end en blank mur, da skader på en blank mur ofte kræver udskiftning af mursten eller omfugning.
Ulemper:
- En mur vil altid give sig lidt, og det giver revner, som er mere synlige i en pudset væg end i en væg af blankt murværk. En pudset væg kan derfor kræve mere vedligeholdelse end en blank mur uden puds, da du løbende skal foretage småreparationer og evt. maling/kalkning.
- Puds er mere porøst og derfor mere sart over for stød og slag end murværk. Opsætter du filt på den pudsede overflade, vil filten dog kunne optage de små revner og nogle af de skader, der opstår.